Velkommen

Vester Såby vandværk er et vandværk med fokus på nærmiljøet. Vi holder en tæt kontakt til vore forbrugere, faktisk så meget at en forbrugers ønske er blevet en tradition. Vi serverer nemlig kaffe og lagkage til generalforsamlingen, hvert år.

Ønsket om den tætte kontakt er også medvirkende til at vi har vælger at besøge vore forbrugere for at aflevere måleraflæsningen. Det er jo den bedste måde at få en fornemmelse af hvad der sker i vores forsyningsområde.

Vandværket er på grund af forureningsrisikoen lukket for de fleste. Der er mange regler som skal overholdes når vi håndterer dit vand og vi sikrer kvaliteten gennem hyppig overvågning, registerering og tilkald af faglig ekspertise når dette er nødvendigt.

Vandkvaliteten sikres også gennem udtagning af vandprøver, løbende gennem året. Dette sker i samarbejde med et godkendt analyseinstitut og Lejre Kommune, som er tilsynsførende myndighed.